Giv dit uldtøj den levetid, det fortjener
DILLINGs uld er unik. Vores uld er produceret uden klorin og plastik (Superwash).
For at bevare merinouldens naturlige egenskaber, er det vigtigt, at du bruger uldprogram (30°C), når du maskinvasker dit uldtøj. Vi anbefaler, du indstiller maskinen til 800 omdrejninger. Du kan selvfølgelig også vaske det i hånden i lunkent vand. Husk altid at bruge uldvaskemiddel.
Dit uldtøj kan håndvaskes, men må ikke lægges i blød, da dette vil skade uldfibrene. Skyl tøjet grundigt i rent vand efter vask. Vrid ikke, men pres i stedet vandet ud af tøjet. Hæng eller læg dit uldtøj til tørre på et tørrestativ.
Maskinvask på uldprogram ved 30°C
Håndvask
Brug uldvaskemiddel
Sådan opbevarer du dit uldtøj
Hvis du i perioder ikke bruger dit uldtøj, bør du tage visse forholdsregler for at beskytte det mod møl. Maskin- eller håndvask tøjet med uldvaskemiddel. Når det er helt tørt, opbevares det i tætsluttende poser eller kasser.