Poserne, vi sender dit tøj i, er fremstillet af 100 % genanvendt plastik. Posen kan gemmes og genbruges til andre forsendelser eller sorteres som blød affaldsplast.
Derfor deler vi naturligvis også med dig, hvilke overvejelser om forsendelsesposer og emballage, vi har gjort os.
Ifølge brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil (DM&T) er der tre typer af materiale, man kan overveje bruge: pap, papir og genanvendt plast. DM&T henviser til forskellige undersøgelser, der indikerer, at genanvendt plast er det mindst miljøbelastende valg af de tre ift. CO2-udledning. Der bliver nemlig brugt meget energi og mange kemikalier til at lave træ om til pap og papir.
Når du køber vores uldvaskemiddel, pakker vi dog altid ordren i en papkasse for at beskytte tøjet, fordi der kan gå hul på sæben, hvis den bliver sendt i en pose.
Vores forsendelsesposer er lavet af 100 % genanvendt postindustriel plast, dvs. at den plastik, der bliver brugt til at fremstille posen, allerede er i cirkulation. Der bliver derved ikke anvendt nye materialer til produktionen.
Vores forsendelsespose er 40 mikrometer (My) i tykkelse. Det er den tykkelse, den som minimum skal have for at kunne klare håndtering og transport. Jo tykkere posen er, jo mere CO2 udleder den under produktionen. Vi har derfor valgt den tyndeste kvalitet, så vi kan begrænse CO2-udledningen mest muligt.
Vi anbefaler, at du genbruger posen, fx ved at gemme den og bruge den igen til andre forsendelser eller opbevaring. Jo flere gange, den bliver brugt, desto færre materialer er der i cirkulation, og det er med til at skåne vores miljø. Når posen har udtjent sit formål, skal den sorteres som blød plast og afleveres på genbrugsstationen eller andre steder, der tager imod blødt plastaffald.
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig en rabatkode. Samtidig får du nyheder og inspiration direkte i din indbakke.
Accepter marketingcookies for at tilmelde dig nyhedsbrevet
Ret dine præferencer
DILLING er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for fremstilling af økologisk uldtøj, der holder dig varm – inderst til yderst. Vi producerer i dag økologisk tøj i ren merinould og bomuld til hele familien med fjerde generation, Morten Dilling, ved roret. Produkterne kan købes til fordelagtige priser, fordi du handler direkte hos producenten.
På webshoppen finder du blødt, åndbart og allergivenligt tøj i naturmaterialer, der er uden skadelig kemi og produceret inden for Europas grænser under gode arbejdsforhold. Langt de fleste af produkterne er svanemærkede og skånsomt farvet på DILLINGs eget farveri i Danmark.
Du finder DILLINGs produkter på følgende webshops: uk.dilling.com, dilling.de, dilling.se, dilling.nl, dilling.fi, dilling.fr, no.dilling.com, dilling.ch.
DILLING
Sundsvej 62, 7400 Herning
CVR: 21871583
service@dilling.com
+45 97 12 05 88