Vinterbadning med DILLING

Med tøj i merinould får din krop hurtigt og naturligt varmen igen efter et koldt dyp. 

Marianne og Daniel vinterbader med DILLING

Marianne og Daniel er sammen rejst til nogle af den nordiske halvkugles smukkeste og mest afsides lokationer for at svømme i iskoldt vand. Her fortæller de om deres oplevelser med vinterbadning og hvorfor de bruger merinould efter det kolde dyp.

Hvorfor vinterbader I?

Vinterbadning giver os både ro og et rush på samme tid. Det er en anledning til virkelig at zone ind og blive tvunget til at være til stede i nuet - især med fokus på vejrtrækningen.

Vi nyder det særligt efter en lang arbejdsdag. Det føles som et mentalt reset, hvor kroppen slipper spændinger, og hovedet falder til ro. Og så sover vi altid virkelig godt efter en omgang vinterbadning og sauna.

Derudover betyder fællesskabet meget. Både fællesskabet imellem os - men også med venner og andre vinterbadere. Det er vores klare oplevelse, at vinterbadning er et åbent og inkluderende community, hvor der er plads til alle.

Hvor længe har I vinterbadet?

Daniel: Jeg prøvede vinterbadning første gang i Lofoten i Nordnorge i 2019 - kombineret med sauna og badning i det arktiske hav. Det var en ret vild første oplevelse og nok også det, der for alvor tændte gnisten i mig.

Marianne: Jeg begyndte til vinterbadning helt tilbage i 2013 i København og gjorde det regelmæssigt over en længere periode. I dag vinterbader vi typisk 2-3 gange om ugen, ofte i kombination med sauna.


Det føles som et mentalt reset, hvor kroppen slipper spændinger, og hovedet falder til ro.

Daniel & Marianne


Top-3 over de smukkeste steder, I har vinterbadet

1. Fjorden foran Eqi-gletsjeren, Grønland (ved Ilulissat)

Her badede vi direkte fra båden på en solrig (men kølig) sommerdag efter at have sejlet helt ind til den enorme gletsjer. Vi lå på sikker afstand og oplevede gletsjeren kælve flere gange. Vandet var helt azurblåt og mælket fra gletsjervandet, med små isbjerge omkring os - en fuldstændig surrealistisk og uforglemmelig oplevelse.

2. Lofoten, Nordnorge - badning under nordlyset

At bade i det kolde hav og derefter varme sig i sauna, mens nordlyset dansede hen over himlen, var noget helt særligt. Her smeltede sanseoplevelserne virkelig sammen - kulde, varme, stilhed og det mest magiske lys.

3. Skovsøer i Sydnorge

Der findes utrolig mange smukke saunaer rundt omkring i Norden, ofte placeret ved idylliske skovsøer. At tage en dukkert i en stille sø omgivet af efterårsfarver og skovens ro er også en helt unik oplevelse, som vi aldrig bliver trætte af.

Hvorfor bruger I merinould, efter I har været i vandet?

At kunne hoppe direkte i et blødt sæt uldundertøj efter det kolde gys er et absolut must - sammen med en varm hue. Det pakker vi altid.

Der er noget helt særligt ved at smyge sig ned i det bløde uld og mærke varmen vende tilbage i kroppen. Kombineret med en varm fleecetrøje og et par tykke uldsokker, så er man virkelig godt kørende igen.


Hvad er jeres bedste råd til en, der aldrig har prøvet at vinterbade før?

01

Start roligt - der er ingen grund til at presse sig selv.

02

Fokusér på vejrtrækningen. Tag dybe ind- og udåndinger og husk især at ånde ud, når du går ned i vandet.

03

Gør det ikke alene. Hav andre omkring dig - både for tryghed og for fællesskabet.

04

Medbring klipklapper og evt. et skumliggeunderlag, så du undgår kulden fra jorden, når du skifter tøj.

05

Husk uldundertøj, noget varmt at drikke og en god hue - også gerne lidt lækkert til bagefter, som kan nydes sammen med andre.


Har du lyst til at følge med i flere af Marianne og Daniels rejseeventyr?
Find dem på Instagram under @mariannesoegaardv og @dvphoto.dk.


Forsendelse

Forsendelse

Vi bestræber os på at afsende ordrer samme hverdag, hvis ordren er afgivet inden kl. 12.00.

Fri fragt

Fri fragt

Fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 DKK

100 dages returnering

100 dages returnering

Returnering accepteres inden for 100 dage