Fri fragt
Fri fragt til pakkeshop ved køb over 498 DKK
100 dages returnering
Returnering accepteres inden for 100 dage
Forsendelse
Vi bestræber os på at afsende ordrer samme hverdag, hvis ordren er afgivet inden kl. 12.00.
Indledning
AOVM (herefter betegnet AOVM eller koncernen) er meget bevidst om, at vi bærer et afgørende ansvar over for kunder og verden omkring os.
Vi arbejder systematisk og strategisk med bæredygtighed og ansvarlighed, så vores kunder har tryghed for, at vi laver kvalitetsprodukter med bedst mulige hensyn til mennesker, miljø, samfund og dyrevelfærd.
På baggrund af dette har vi udarbejdet denne ESG-politik.
Miljø og klima
Miljøcertificering: AOVM har siden 1991 haft eget farveri i Danmark. Mange års fokus på miljø betød, at en stor del af de produkter, der farves på farveriet, i 2010 opnåede miljøcertificeringen Svanemærket. Dette er produkter, som vi siden hen har holdt fast i at opnå recertificeringer af.
Svanemærkede tekstiler er blandt de miljømæssigt bedste på markedet og er kendetegnet ved følgende*:
Vi har løbende fokus på, om vores produktsortiment kan udvides med flere svanemærkede produkter.
I de tilfælde hvor vi ikke farver på eget farveri, efterspørges en tredjeparts GOTS-certificering.
Både Svanen og GOTS stiller strenge miljømæssige krav.
Klima:Vi vil beregne AOVM’s klimaregnskab for at få et overblik over, hvor vi kan være med til at skabe en klimamæssig forbedring. Med grundlag heri ønsker AOVM at investere i energiforbedrende tiltag, eksempelvis solceller, varmepumper m.m.
Leverandører og social ansvarlighed i værdikæden
DILLING er medlem af Amfori BSCI, Business Social Compliance Initiative*, der stiller krav til de sociale vilkår.
Vi vil gennem tæt dialog og samarbejde med leverandører arbejde for ansvarlige værdikæder. Dette vil vi understøtte gennem systematiske due dilligence-processer og Code of Conduct. Vi vil kontinuerligt arbejde med risikovurdering. Til understøttelse af dette har vi skrevet en due diligence-forpligtelse.
Vores fokus er på størst mulig gennemsigtighed i alle vores processer og at vise de enkelte steps i værdikæden ved de enkelte produkter.
Medarbejderforhold
Vi ønsker, at AOVM’s aktiviteter sker med respekt for FN’s menneskerettigheder – inkl. ILO’s konventioner om arbejdstagerrettigheder. AOVM anser disse rettigheder som universelle, dvs. at de gælder alle individer uanset køn, seksuel orientering, nationalitet, race, etnicitet og politisk, kulturel eller religiøs overbevisning.
I overensstemmelse hermed ønsker AOVM at fremme mangfoldighed og kønsdiversitet i selskabets medarbejdersammensætning.
Antikorruption og bestikkelse
Der tages stor afstand fra alle former for korruption og bestikkelse. Det er en grundlæggende del af værdisættet i virksomheden, at koncernens medarbejdere er instrueret i ikke at modtage eller tilbyde værdier eller lignende med det formål at opnå uretmæssige fordele.
I leverandørsammenhæng vil vi fokusere på at modtage varer fra lande med mindst mulig korruption. Dette lader vi indgå som en del af vores due dilligence-risikovurdering.
Revision af ESG-politikken
ESG-politikken revideres årligt og godkendes af DILLINGs CEO og COO.
Offentliggørelse
Politikken offentliggøres på DILLINGs hjemmeside.
*Kilder
Forpligtelse til due diligence for bæredygtighed
Hos DILLING ønsker vi at agere ansvarligt i både drift og udvikling af virksomheden.
Derfor forpligter vi os til at arbejde systematisk og dedikeret med ansvarlighed.Dette vil vi gøre ved at integrere arbejdet med due diligence for bæredygtighed.
Denne forpligtelse hviler på internationalt anerkendte principper (OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv), som er nødvendige for at opnå en bæredygtig udvikling, dvs. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø (herunder klima og biodiversitet) samt antikorruption.
I vores arbejde med due diligence for bæredygtighed vil vi lave en risikokortlægning og vurdering af, hvor vi som virksomhed har de potentielt mest betydelige negative indvirkninger på mennesker, miljø og samfund i vores leverandørkæder.Vi vil håndtere de potentielle og faktiske negative indvirkninger, som vi forårsager, bidrager til, eller som vi er forbundet til gennem vores forretningsforbindelser, f.eks. vores leverandører.
Vi vil i vores implementering af due diligence for bæredygtighed involvere vores leverandører og andre relevante organisationer/personer.
Fordi arbejdet med ansvarlighed er en kontinuerlig proces, vil vi løbende udvikle vores tilgang og indsatser forbundet med due diligence for bæredygtighed.
Denne forpligtelse er godkendt af bestyrelsen/øverste ledelse, er offentlig tilgængelig på vores hjemmeside og formidles både internt og eksternt.
Navn: Morten DillingDato og sted: 2024.08.02 Herning, Danmark

Energistyrelsen har godkendt indberetning af energisyn og klimasyn for DILLING A/S.
Godkendelsen er foretaget på baggrund af indsendt materiale af den 11-07-2025, der er vurderet til at opfylde kravene i § 4 energisyn samt § 8 klimasyn i bekendtgørelse nr. 761 af 18. juni 2024 om obligatoriske energiledelsessystemer, energisyn og klimasyn i visse virksomheder. Herunder ses handlingsplanen.
Næste indberetning af energi- og klimasyn for DILLING A/S vil være om 4 år dvs. i 2029.
Handlingsplan for energisyn:
Nummer | Projektnavn | Årlig energibesparelse (MWh/år) | Årlige CO2-reduktioner (ton/år) | Årstal for identifikation | Forventes gennemført? | Hvis ja, indsæt årstal for gennemførelse | Hvis nej, beskriv hvorfor projekt ikke gennemføres. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
A1 | Forbedring af energieffektiviseringen af motorer | 45 | - | 2024 | Ja | 2026 |
Udskiftningen af motorer er en del af vores generelle vedligeholdelses- og optimeringsplan. Det er derfor allerede påbegyndt og forventes afsluttet i løbet af 2026.
A2 | Lysdæmpning | 4 | - | 2024 | Yes | 2026 | Indføres hvor det giver mening. |
Handlingsplan for klimasyn:
Nummer | Projektnavn | Årlig energibesparelse (MWh/år) | Årlige CO2-reduktioner (ton/år) | Årstal for identifikation | Forventes gennemført? | Hvis ja, indsæt årstal for gennemførelse | Hvis nej, beskriv hvorfor projekt ikke gennemføres. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
A1 | Konvertering af gaskedel | 320 | 574 | 2024 | Ja | 2030 | Varmepumpen forventes at nedbringe gasforbruget væsentligt, hvorfor beslutning om elkedel først tages senere. Projektet afhænger af en foranalyse baseret på de nye forudsætninger efter installationen af den nye varmepumpe. |
Navn: Morten Dilling
Dato og sted: 2025.08.27 Herning, Danmark
