Tag med os til Klitmøller i Thy

På den vestjyske kyst med Nationalpark Thy i baghaven og med udsigt over Vesterhavet ligger den lille by Klitmøller. Der bor omkring 1200 indbyggere i byen – mange af dem surfere.

Hvert år mangedobles antallet af mennesker i kystbyen, når professionelle surfere og nysgerrige nybegyndere fra hele verden rejser til Klitmøller for at udfordre Vesterhavets bølger. Den stærke vind og stabile, store bølger langs kystlinjen ud for byen skaber de ideelle betingelser for vandsport som windsurfing, surf og SUP.

Vi er taget til Klitmøller for at mødes med tre af byens fastboende surfere – Susanne, Annika og Paula – for at få et indblik i byens unikke fællesskab og surf-kultur samt hvordan livet i kystbyen leves i et roligere tempo med naturen tæt på hverdagen.

Paula, 26,

Paula, 26,

har tidligere været på det danske surfing-landshold.

Susanne, 63,

Susanne, 63,

har boet i Klitmøller i over 30 år. Sammen med sin familie har hun været med til at fremelske og præge det lokale surf-miljø.

Annika, 34,

Annika, 34,

er flyttet fra København til Klitmøller for at surfe og stifte familie ved Vestkysten.


Det unikke ved Klitmøller er sammenholdet. Hvis det bliver mørkt og der er en person tilbage på vandet; så kører man ikke, før den sidste person er kommet op. Man kigger efter hinanden.

Paula

Hvad gør Klitmøller til et særligt sted?

Susanne: Klitmøller har en stor diversitet, men der er også en stor rummelighed. Man vil hinanden og man kan være den, man er. Man kan handle ind i pyjamas eller våddragt, hvis man vil.

Surf-klubben er et omdrejningspunkt for mange familier i byen – børn og voksne. Voksne kan også lære at surfe og lege – der er ikke nogen alder. Det tror jeg også, er meget typisk for Klitmøller: alder betyder ingenting. Det handler i højere grad om: hvem du er, hvad du vil og hvordan du er overfor andre mennesker.

Surf-kulturen i byen er helt unik. Jeg har levet og surfet i Klitmøller i mere end 30 år og som familie har vi været med til at have mange børn i vandet og leget i vandkanten. Vi har set udviklingen – den menneskelige udvikling og byens udvikling. Der er en autenticitet over byen, som jeg synes, er vigtigt at værne om. Vi skal huske, hvad Klitmøller var, så vi passer på det sted, vi alle sammen har kært.

Annika: Byen er afsides – og det skaber et særligt fællesskab. Jeg tror, at hvis det ikke var så afsides, ville det være helt anderledes, fordi de mennesker, der bor her, aktivt har valgt det til. Det skaber et fællesskab af ligesindede, hvilket er helt særligt.

Paula: Det unikke ved Klitmøller er sammenholdet. Hvis det bliver mørkt og der er en person tilbage på vandet; så kører man ikke, før den sidste person er kommet op. Man kigger efter hinanden. 

Hvordan er det at leve med naturen helt tæt på?

Susanne: Der er mange ting, der spiller sammen eller går op i en højere enhed, når man er og bor tæt ved havet og med Nationalparken ude i baghaven. Det er jo nogle stærke elementer, som har formet landskabet og som også former os som mennesker. 

Annika: Jeg har aldrig set noget lignende før. Klitterne og havet – det er råt, men samtidig virkelig smukt. 

Paula: Med havet så tæt på, bliver det naturligt, at man mødes meget ved vandet. Der er fiskeriet og så er der dem, der surfer eller bare bader. Der er en fælles ting omkring havet. Det kan jeg virkelig godt lide.

Hvad drager jer til at surfe?

Susanne: Havet og lyset drager mig. Jeg er nok mest en sommersurfer – det er den ultimative frihed for mig. Når det er sommer og jeg kan have bare tæer – og være med elementet. I vandet. På vandet. Ved vandet. Jeg føler mig så levende, når jeg kommer derud og jeg har så mange stærke oplevelser derude. 

Jeg drages også af legen. Det kan være bølgerne, vi leger med eller med vores venner. Der kan være det, vi kalder en party wave, hvor vi tager bølgen sammen. Nogle gange er jeg så heldig at gøre det med min yngste søn og så bliver jeg bare så glad – så kan man ikke opnå noget bedre.

Annika: Jeg føler mig fri derude. Jeg kan huske, da jeg første gang fangede det, vi kalder en ’green wave’ – altså en rigtig, ubrudt bølge. Jeg var helt solgt på den følelse. 

Paula: Det kan også være næsten meditativt. Man kommer væk fra nogle tanker og kan slappe af. 

Men primært er det fordi, det er sjovt at være på vandet. Jeg bliver altid i godt humør – også hvis det er en regnvejrsdag – det bare lækkert at komme på vandet. Det er måske en dag, hvor man ellers ikke var gået udenfor, men man gør det alligevel, fordi man ved, hvad det gør ved humøret.


Susanne

Havet og lyset drager mig. Jeg er nok mest en sommersurfer – det er den ultimative frihed for mig. Når det er sommer og jeg kan have bare tæer – og være med elementet. I vandet. På vandet. Ved vandet. Jeg føler mig så levende, når jeg kommer derud og jeg har så mange stærke oplevelser derude.

Susanne


Hvordan holder I varmen ved vandet?

Paula: I vandet har jeg en god, varm våddragt på – afhængigt af årstiden. Før og efter vil jeg bare gerne have behageligt, varmt tøj på, som hjælper mig med at få varmen igen efter en kold tur i vandet.

Annika: ”Når det er koldt, har jeg uldundertøj på under en heldragt, så jeg kan få varmen lidt, inden jeg skal i vandet. Det samme tager jeg på bagefter. Ulden holder mig varm, så jeg behøver faktisk kun et tyndt lag under min heldragt” 


Hvorfor vælge uld efter en tur i vandet?

Keeps you warm

Holder dig varm

Absorbs moisture from the skin

Absorberer fugt fra hudens overflade

Lightweight and breathable

Let og åndbart


Forsendelse

Forsendelse

Vi bestræber os på at afsende ordrer samme hverdag, hvis ordren er afgivet inden kl. 12.00.

Fri fragt

Fri fragt

Fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 DKK

100 dages returnering

100 dages returnering

Returnering accepteres inden for 100 dage

Tag med os til Klitmøller i Thy - DILLING