Benjamin

Jeg fik at vide, at jeg aldrig ville blive til noget

Det kan være svært at sidde over for en ung mand og høre ham fortælle om en hård skolegang, hvor han altid fik at vide, at han ikke ville blive til noget. Talebesvær, specialundervisning og følelsen af at være anderledes var i gang med at stemple ham ud af den fremtid, han drømte om. Men, når man hører Benjamin begejstret fortælle om sin uddannelse som lager- og logistikmedarbejder, så kan man godt pakke sine bekymringer væk.

“Jeg er så stolt over, at jeg har fået et rigtigt job. Jeg har også fået taget et kørekort. Så nu kan jeg køre rundt mellem Dillings lager og farveri og passe mine opgaver,“ fortæller Benjamin.

Forældrene er mindst lige så stolte som Benjamin. Og det samme er hans gamle folkeskole. Her er han optaget i skolens ”Hall of fame”, fordi han kom videre med sine drømme.

I det hele taget er Benjamin en mand, som godt kan lide at komme videre med en masse ting, og gerne før alle andre. Han er spillende holdleder på den lokale fodboldklubs tredjehold, han er leder af en spejdertrup og han har snart tænkt sig at bede chefen om at komme på videreuddannelse.

Og så er der lige det der med at møde til tiden. Det kan Benjamin ikke finde ud af. Han kommer altid mindst et kvarter før alle andre og aftalt tid. “Jeg kan godt lide at lave noget hele tiden, og det gør jeg bare bedst, hvis jeg hele tiden er lidt foran.“