Vores farveri

Styrken ved at eje vores eget farveri

På vores farveri i Bredsten ved Vejle farver og behandler vi vores økologiske merinould- og bomuldsprodukter uden brug af skadelige kemikalier og tungmetaller. Vi er nemlig af den overbevisning, at det gør en stor forskel for vores miljø, vores kollegaer og selvfølgelig for dig – kunden, der bærer tøjet inderst mod din hud.

Fordelen ved at eje vores eget farveri er først og fremmest, at vi har fuld kontrol. Det betyder i bund og grund, at vi er 300 medarbejdere, der kan sove trygt om natten, fordi vi ved præcis hvilke farvestoffer og kemikalier, vi har brugt til det tøj, som du og dine nærmeste skal bære.

Eget farveri med svanemærkede produkter

I dag er der meget få farverier tilbage i Danmark. Faktisk er vores farveri et af blot to tilbageværende farverier i hele landet. Tøjet, som vi farver på vores farveri, er certificeret med Svanemærket det officielle nordiske miljømærke.

En forskel for dig og miljøet

Vi udvikler og avancerer altid vores produktion for at gøre den så skånsom som muligt for miljøet og for dig. Det gør vi, fordi vi alle ved, at miljøet er under stor belastning, og fordi det tøj, vi producerer, ofte bæres inderst mod huden. Derfor bruger vi ingen skadelige kemikalier eller tungmetaller på vores farveri. På den måde kan du og din familie bære DILLINGs produkter tæt på din hud uden at bekymre dig om uønskede kemikalier. Dette gør også vores tøj særligt velegnet til personer med følsom hud.

På farveriet har vi meget nøje udvalgt farvestoffer, som er fri for skadelige kemikalier. Det skyldes, at vi ikke ønsker at bruge tungmetaller i vores produktion. Tungmetaller kan være problematiske for både miljøet og mennesker, fordi de ophobes i din krop og i naturen. Fordi vi ikke bruger tungmetaller på farveriet, er der visse farver, vi ikke kan tilbyde. For eksempel skarpe blå og grønne farver og turkis. Det er dog et valg, vi har det rigtig godt med. For os opvejer sundheds- og miljøhensynet langt de få farver, vi har til rådighed.

Ingen Superwash-behandling

På farveriet arbejder vi med ubehandlet uld, som på ingen måde har fået den miljøbelastende Superwash-behandling. Kombineret med vores beslutning om at give afkald på tungmetaller i farveriet, er denne måde at arbejde med merinould på, helt unik for branchen.

Superwash er en behandling, der bruges til at forbedre uldens vaskeevne – først ved at fjerne de yderste kradshår med klor og derefter overtrække fibrene med et tyndt lag film af enten naturlig eller kunstig resin (harpiks eller en form for plastik). Denne behandling gør ulden mere modstandsdygtig over for pludselige temperaturændringer og hårdhændet håndtering. Alt i alt gør det ulden mere vaskevenlig. Desværre bliver der ved denne behandling udledt meget klor (AOX) med spildevandet, hvilket har en negativ indvirkning på miljøet. Behandlingen ødelægger også en del af uldens naturlige egenskaber. Plastbelægningen forringer nemlig uldfibrenes naturlige evne til at isolere mod kulde, regulere temperaturer og absorbere fugt.

I stedet for at bruge en Superwash-behandling til at blødgøre de ubehandlede merinouldfibre, anvender vi en miljøvenlig, 10-timer farve- og enzymbehandling. Enzymbehandlingen fjerner skånsomt kradshår og blødgør uldfibrene, samtidig med at alle de naturlige fordele ved merinould efterlades fuldstændigt intakte – så du får et blødt, rent og let produkt.

Vores unikke, miljøvenlige farve- og enzymbehandling

Behandling og farvning af uld er en lang proces, der består af flere faser. Branchestandarden for behandling og farvning af uld er cirka otte timer – men vores farve- og enzymbehandling tager i alt 10 timer fra start til slut. Fra et forretningsperspektiv er dette en investering. Du har sikkert hørt udtrykket: ‘tid er penge’ - og i ethvert produktionsflow er det ordsprog meget sandt. I de fleste tilfælde handler det om at få produktet igennem produktionen – fra får til trøje – så hurtigt som muligt. Men vi har en anden måde at gøre tingene på i vores farveri. Kvalitet tager tid. Skånsomme behandlinger tager tid. Og vi tror på, at ekstra tid brugt absolut er det værd - så du og din familie trygt kan bære vores tøj inderst mod din hud.

Disse er stadierne i vores farvestof- og enzymbehandling:

Opskriften

Hver gang vores designer, Anna, har en ny farve i tankerne, bringer vores farvemester, Charlotte, sine idéer ud i livet. Før en ny farveproces kan begynde, laver Charlotte en opskrift – eller formel – til forarbejdningen. Formlen er en liste over ingredienser og en specifikation af, hvor meget af hver komponent, der skal tilsættes for at opnå den ønskede farve. Det kræver mange års erfaring og omhyggelig sans for detaljen.

Som farveri med svanemærkede produkter overholder vi meget høje standarder for farvestoffer og kemikalier. Vi bruger svanemærket som en guide til at udvælge de komponenter, der indgår i hver formel. Vi har valgt at blive svanemærket, fordi de har de strengeste krav til farve- og behandlingsproces.

Behandlingen

Med formlen på plads er stoffet nu klar til at blive behandlet og farvet, hvilket vi gør i samme maskine. Som en lille sjov detalje har alle maskinerne på vores farveri navne - der er Emma, Alberte, Basse, Klaus og Erik. Maskinerne er opkaldt efter tidligere arbejdere samt børn og børnebørn af DILLING-ansatte.

Vores merinouldprodukter gennemgår en enzymbehandling for at fjerne kradshår, inden de farves. Enzymbehandlingen virker ved at angribe peptidbindinger for at nedbryde proteiner. Dette fjerner blidt de kløende kradshår og blødgør uldfibrene samtidig med, at alle de naturlige egenskaber ved merinoulden efterlades fuldstændigt intakte – så du får et blødt, rent og let produkt.

Hele denne proces overvåges for at sikre, at alt går, som det skal. Hvis stoffet efterlades i enzymbehandlingen for længe, vil stoffet blive forringet, fordi enzymerne bliver ved med at nedbryde fibrene, indtil der ikke er noget tilbage.

Bomulden får en anden behandling, som kaldes en BioPolish-behandling. Det er også en enzymbaseret behandling og varer 10 timer fra start til slut. Ligesom enzymbehandlingen til vores merinould, fjerner BioPolish skånsomt overskydende fnuller fra overfladen af bomulden.

Hvis du er interesseret i at lære mere om vores behandlinger, så klik her.

Tørringen

Dernæst centrifugeres ulden, og bomulden presses. Stoffet går gennem en maskine, hvor det lufttørres. Dette er især vigtigt for uld, da ulden på dette stadium krymper med 20-25 %. Det er med til at sikre, at ulden ikke krymper mere end 5 %, når den først er syet og sendt til kunden.

Materialet er nu klar til at blive sendt til Litauen, hvor det bliver skåret, syet, pakket og sendt hjem til lageret i Herning.

Sådan begyndte det

Vores rejse mod at producere svanemærkede produkter blev påvirket af tre vigtige begivenheder, som formede vores måde at arbejde med farvning og efterbehandling.

Læs hele historien her.

  • 1985

    Afkrympning uden formaldehyd

  • 1991

    Farvning uden skadelige kemikalier og tungmetaller

  • 1996

    Forbedring af kvaliteten af vores produkter

“En dag kommer min kone Bente, og siger til mig: Villy, det er godt nok en dyr hobby, du har.”

Villy Bertelsen, 3. generation og tidligere direktør

Få 10 % rabat på din første ordre

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig en rabatkode. Samtidig får du nyheder og inspiration direkte i din indbakke.

Accepter marketingcookies for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Ret dine præferencer

DILLING er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for fremstilling af økologisk uldtøj, der holder dig varm – inderst til yderst. Vi producerer i dag økologisk tøj i ren merinould og bomuld til hele familien med fjerde generation, Morten Dilling, ved roret. Produkterne kan købes til fordelagtige priser, fordi du handler direkte hos producenten.

På webshoppen finder du blødt, åndbart og allergivenligt tøj i naturmaterialer, der er uden skadelig kemi og produceret inden for Europas grænser under gode arbejdsforhold. Langt de fleste af produkterne er svanemærkede og skånsomt farvet på DILLINGs eget farveri i Danmark.

Du finder DILLINGs produkter på følgende webshops: uk.dilling.comdilling.dedilling.sedilling.nldilling.fidilling.frno.dilling.com, dilling.ch.

DILLING
Sundsvej 62, 7400 Herning
CVR: 21871583
service@dilling.com
+45 97 12 05 88