Fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 DKK
Trustpilot
100 dages returnering
Fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 DKK
Trustpilot
100 dages returnering

DK

  • Dame
  • Herre
  • Børn
  • Baby
  • Garn & strik
Vores DILLING
  1. Vores Dilling
  2. /
  3. Produktion
  4. /
  5. Vores tilgang til design

Vores tilgang til design

Hos DILLING er vi inspireret af den natur, vi skal passe på.

Hos DILLING er vi inspireret af den natur, vi skal passe på.

Designfasens vigtige valg

Hos DILLING har vi en klar holdning til den måde, vi designer tøj på. Og vi ved, at det er i designfasen, at ca. 80 procent af tøjets miljøpåvirkning bestemmes.*

Vores værdier og holdning til mennesker, miljø og dyrevelfærd guider designerne, når de tager stilling til de materialer, vi bruger, den farve tøjet skal have, og den kvalitet, vi ønsker. De designvalg, der træffes i starten af tøjets liv, har stor betydning for dets levetid og efterliv – selv de helt små detaljer som lynlås, søm og sytråd.

Vi stræber efter at designe et tidløst og subtilt udtryk uden en udløbsdato, så du vil elske at gå med tøjet i mange år fremover.

*Kilde: European Commission, 2022.

100 % ren uld

Hos DILLING arbejder vi kun med naturmaterialer – primært økologisk merinould og bomuld. I nogle af vores bomuldsprodukter er der tilføjet elastan, der giver øget komfort og strækbarhed. Ved at arbejde med merinould frem for fx polyester har vi taget et valg, der belaster miljøet mindre, samtidig med at tøj i 100 % økologiske og rene materialer er nemmere at genanvende, når tøjet en dag skal have nyt liv.

Pasform

Uld er et strækbart materiale, som passer til mange kropstyper. Ulden har nemlig en særegen egenskab til at give sig og trække sig sammen igen efter vask. Nogle af vores uldprodukter er mere strækbare end andre – alt efter strikningen – men fælles for alle produkterne er, at de afspejler et ønske om at designe til en bred skare af mennesker fremfor en snæver målgruppe med idealmål. Børn kan derfor vokse i tøjet, og voksne i forskellige størrelser kan bruge uldtøjet i mange år. På den måde kan designet fra start være med til at sænke det høje tøjforbrug og den stigende mængde tøj, der produceres på verdensplan.

Skånsom farvning

Hos DILLING designer vi tøj i farver inspireret af den natur, vi ønsker at passe på. Det afspejles i den måde, vi farver vores tøj på vores eget farveri i Danmark, hvor vi udelukkende anvender farvestoffer, der er godkendt af Miljømærkning Danmark, og helt uden skadelige kemikalier eller tungmetaller.

Derfor kan – og vil – vi ikke fremstille tøj i stærke modefarver eller mønstre, der kræver brug af skrappe kemikalier. I stedet lancerer vi hvert år et nøje udvalgt sortiment af nye designs.

Tilbehøret er også nøje overvejet

Der er taget nøje stilling til alle dele af et nyt design – også de helt små detaljer, når vi fx vælger tilbehør, også kaldet ’trim’, dvs. alt fra lynlåse, knapper og sytråd til mærkater, søm og bånd.

Det er vigtigt, at vores produkter er holdbare og det gælder også vores tilbehør. Vi tester vores tøj in-house for at sikre, at det kan modstå hverdagsbrug. Det samme gælder, naturligvis, vores tilbehør.

Vi bruger kun tilbehør med OEKO-TEX®-mærket. Det er det certifikat, vi har kunnet finde på tilbehør, som giver størst mulig tryghed omkring kvalitet og ansvarlighed for produktionen og forbrugerne.

Få kollektioner om året

Vi har kun få nye kollektioner om året i stedet for at lancere mange nye produkter, der følger skiftende trends – kendt som fast fashion. Vi har flere klassiske produktgengangere og designer ikke ud fra sæsonprægede trends og prints, som går ud af mode et par måneder senere. Vi tror i stedet på tidløse produkter, som kan holde i lang tid og lader materialets kvalitet og struktur tale for sig selv.


Teknologi mindsker ressourceforbruget

Når vi skal se, om et design virker, bruger vi designprogrammet ”CLO3”, og derfor produceres der færre tøjprøver. Her kan vi med det samme se – i 3D – hvordan det enkelte design ser ud på en avatar, der kan tilpasses enhver kropstype. På den måde bruges teknologien til at mindske både ressourceforbrug ift. materialer og antallet af prototyper, fordi CLO3 giver os mulighed for at se, og næsten ’mærke’, hvordan det enkelte stykke tøj sidder på en menneskekrop.


Ingen eksterne forhandlere

God kvalitet tager tid. Vi samarbejder derfor ikke med eksterne forhandlere, så der er ikke nogen, der ånder os i nakken med korte deadlines og krav om nye produkter. Vi arbejder med et design, indtil vi er fuldt ud tilfredse og overbeviste om, at tøjet kan gøre gavn i mange år. Vi sælger kun vores produkter online på egne webshops, så vi producerer og fragter ikke salgsprøver frem og tilbage mellem os og forhandlere, der skal tage stilling til, om de vil købe tøjet.

Genanvendte fibre

Når vi bruger 100 % ren merinould er der bedre mulighed for genanvendelse den dag, tøjet er færdigt med at blive brugt.

Det er dog ikke den bedste løsning at sende tøj til genanvendelse eller bruge genanvendte fibre i nyt tøj. Materialet forringes nemlig, når det nedbrydes for at blive genanvendt, og det kræver ressourcer at transportere tøjet til fabrikken for at lave en mekanisk eller kemisk nedbrydning. Derfor er genanvendelse ikke den løsning, der ligger først for, ifølge EU's affaldshierarki. Samtidig gælder det, at jo højere kvaliteten af tøjet er fra start, jo længere tid vil der gå, før det er nødvendigt at sende til genanvendelse.

Hos DILLING bruger vi kun genanvendte fibre dér, hvor det giver mening, fx i vores softshell-produkter, hvor regenereret nylon skaber et slidstærkt og holdbart produkt.

I det store billede handler det om at købe mindre og bedre – og, før man sender det til genanvendelse, forsøge at reparere sit tøj, hvis det er muligt, give det videre til en genbrugsbutik, fx Mødrehjælpen i Danmark, eller gensælge det.

Holdbarhed og reparation

Vores uldtøj er lavet af naturlige fibre og kan ikke holde for evigt. Men du kan derimod med fordel reparere tøjet, hvis der er kommet et lille hul. Det forringer ikke uldens funktionalitet. Kreative reparationer og broderier kan bruges til at skabe et unikt udtryk på dit tøj. Og det behøver ikke at være perfekt; tøj må gerne være brugt og signalere, at det har været elsket og gjort stor gavn.

Se vores reparationsguide her.

 


Udforsk mere

Dyrevelfærd

Glade får producerer finere uld. Det er en simpel win-win.

Læs mere

Vores farveri

På vores farveri i Bredsten ved Vejle farver og behandler vi en stor del af vores økologiske merinould- og bomuldsprodukter uden brug af skadelige kemikalier og tungmetaller.

Læs mere

Vores tilskæreri

I 2005 stod vi overfor at skulle udvide, og derfor købte vi en systue i Litauen, som blev omdannet til et tilskæreri. Nu er vores systue og tilskæreri begge placeret i Litauen meget tæt på hinanden, så vi kan sikre et godt samarbejde og vidensdeling.

Læs mere

Vores systue

Siden 1998 har vi syet vores produkter på systuen, Avadan, som ligger i Marijampoles r. i Litauen. På systuen har vi 270 meget dygtige syersker og skræddere.

Læs mere
Forsendelse

Forsendelse

Vi bestræber os på at afsende ordrer samme hverdag, hvis ordren er afgivet inden kl. 12.00.

Fri fragt

Fri fragt

Fri fragt til pakkeshop ved køb over 499 DKK

100 dages returnering

100 dages returnering

Returnering accepteres inden for 100 dage

Nyhedsbrev

Få 10 % rabat på din første ordre

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig en rabatkode. Samtidig får du nyheder og inspiration direkte i din indbakke.

Acceptér venligst marketingcookies for at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Ret dine præferencer .

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev uden at give samtykke til andre markedsføringsaktiviteter skal du klikke her.

Brug for hjælp?

Shop

  • Dame
  • Herre
  • Børn
  • Baby

Følg os

  • Instagram
  • Facebook
  • Pinterest
  • LinkedIn

Om os

  • Vores DILLING
  • Vores historie
  • Job hos DILLING
  • Arrangementer
  • Tanken bag
  • Materialer

Guides

  • Care guide
  • Reparationsguide
  • Guide til merinould

Kundeservice

  • Hjælp & FAQ
  • Levering & retur
  • Returportal
  • Fortryd køb
  • Rabatter
  • Min konto

Brug for hjælp?

DILLING A/S

Sundsvej 62, 7400 Herning

Moms: 21871583

service@dilling.com+45 97 12 05 88
Trustpilot

Betalingsmetode:

MobilePayApple PayVisaMastercardMaestro

DK

Politikker:
HandelsbetingelserPrivatlivspolitikCookiepolitikESG
Politikker:HandelsbetingelserPrivatlivspolitikCookiepolitikESG