Vita & Skirma

Friheden kom med jobbet – ikke omvendt

Den kvindelige ledelse på systuen i Litauen har styret virksomheden fra russiske tilstande til åbenhed og mod. Det ville være oplagt at skrive et portræt om Vita og Skirma udelukkende med fokus på det faktum, at de er nogle af de stadig få kvindelige ledere i en stor litauisk virksomhed. Men den konstatering har de umiddelbart svært ved at spejle sig i.

“Vi ved godt, at der lige nu over store dele af den vestlige verden konstant tales om vigtigheden af kvinder i ledelsen. Og det ER også vigtigt. Men vi har altid først og fremmest set os selv som ledere, og så er vi kvinder,“ fortæller Skirma, der til daglig er driftschef på systuen Avadan i Litauen, hvor 270 medarbejdere tilskærer og syr DILLINGs designs.

Skirma startede som syerske på Avadan i 1995 og har siden arbejdet sig op som leder. Hun har altid haft et tæt samarbejde med direktøren Vita, som selv kom til Avadan i 1992. Går man dem lidt på klingen og taler om dem som superkvinder i en litauisk industri stærkt præget af mandlige ledere, så kan de alligevel godt se nogle forskelle.

“Vi arbejder meget med åbenhed og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Vi skal alle turde begå fejl, tale højt om dem og lære af dem. Vi er begge vokset op, da vores land var under russisk herredømme. Den gang var vi altid bange. Bange for den lokale ledelse, bange for den regionale ledelse, bange for myndighederne. Og de var altid mænd. Nu er vi ikke længere bange. Så på den måde gør det naturligvis en forskel, at vi er kvinder, at vi er modige.“

I alle de år Avadan har produceret undertøj, har Vita og Skirma haft hånd på produktionen til danskejede Dilling. Et møde med en nordisk kultur, som har præget dem begge.

“Det er naturligvis helt afgørende, at Litauen fik sin uafhængighed i 1990 og senere blev medlem af EU, så vi fik åbnet vores land. Men for mig personligt, lærte jeg hurtigt meget og mere ved at arbejde sammen Morten Dilling og hans far Villy. Den her danske og nordiske tilgang til ledelse, tillid, åbenhed og samarbejde blev frihed for mig. Friheden kom med jobbet, ikke omvendt,“ som Vita beskriver det.