L. P. Hansen textilfarveri – Danmarks eneste svanemærkede farveri – er stedet, hvor stor set alt DILLINGs stof bliver behandlet og farvet. Farveriet spiller en helt særlig rolle i forhold til produktionen af vores undertøj. Det er nemlig et af de områder, hvor vi hos DILLING mener at vi kan noget helt unikt, som adskiller os fra andre undertøjsproducenter.
Det med at behandle og farve stof er en længere proces, som består af flere stadier. På vores farveri starter det hele hos Birthe, som er farvemester. Før produktionen af en ny farve kan sættes i gang, laver Birthe en ’opskrift’ på hvordan stoffet skal behandles og hvilke ingredienser der skal i for at opnå den ønskede farve til det valgte materiale. Her bliver der naturligvis taget højde for at alle ingredienser er så miljø- og hudvenlige som overhovedet muligt.

Med Birthes opskrift ved hånden er stoffet nu klar til behandling og farvning. Behandling og farvning foregår i de samme maskiner. Hvis der er tale om uld, får ulden først en enzymbehandling for at fjerne kradshår, hvorefter den farves. Dette sker alt sammen under opsyn for at sikre at alt forløber planmæssigt.

Herefter bliver ulden centrifugeret og bomulden presset. Stoffet kommer igennem en maskine, hvori det bliver tørret. Dette er særligt vigtigt i forbindelse med uld, da ulden her krymper 20-25%. Dette er med til at sikre, at ulden ikke krymper mere end max 5%, når først det er blevet syet og er nået frem til kunden.

Det stof som skal på ruller kommer så en tur på spænderammen. Det stof som skal laves til f.eks. t-shirts, kommer i stedet på en anden maskine som presser det i små rektangler.
Så er stoffet klar til at blive sendt til Litauen, hvor det bliver skåret, syet, pakket og sendt hjem til lageret i Herning.