Tøj uden skadelig kemi

Uld er uld... eller er det?

Faktisk er der store forskelle mellem typerne af uld – ikke kun kvalitetsmæssigt, men også – og måske endnu vigtigere – hvordan fibrene behandles under produktionen.

På vores eget farveri, hvor vi farver vores svanemærkede produkter, gør vi ikke brug af den miljøbelastende behandling kendt som 'Superwash', og vi bruger heller ikke tungmetaller i vores produktion.

I stedet gennemgår vores økologiske uld en 10 timer lang farve- og enzymbehandling for at fjerne kradshår fra fiberen. Nu bliver det lidt nørdet, men vi vil gerne forklare det, som er helt særligt for vores farveri. Enzymbehandlingen nedbryder proteiner ved at angribe peptidbindingerne, og i den helt rigtige proces kan man gå ind og bruge enzymet til at glatte uldfiberen ud, således at ulden hverken kradser eller filtrer. Det bedste ved det hele er, at alle de naturlige fordele ved merinoulden efterlades fuldstændig intakte, så du får et blødt, rent og let produkt.

Denne enzymbehandling gør vores uld unik, fordi den er produceret uden klor og plastik. Det gør dog vores merinouldsprodukter mere følsomme over for pludselige temperaturændringer og hårdhændet håndtering. For at bevare de unikke, naturlige egenskaber ved merinoulden, skal du sørge for at følge vaskeanvisningen på vaskemærket i dit tøj eller læse vores vaskeguide til din DILLING-uld.

Alle vores signaturuldprodukter glatstrik, bred rib og multirib har fået den unikke 10-timer lange enzymbehandling for at give et blødt produkt.

I stedet for 'Superwash' gennemgår vores økologiske uld en 10 timer lang farve- og enzymbehandling for at fjerne kradshår fra fiberen.

EXP-behandling

Vores merinould/silke-produkter har fået en EXP-behandling – et alternativ til Superwash – uden brug af klor. EXP-behandlingen indkapsler merinouldens kradshår og efterlader ulden ekstraordinær blød og kradsfri.

Naturetexx® Plasmabehandling

Alle vores produkter i singleuld, smal rib, uldfrotté, loop back og uldfleece har fået en Naturetexx® Plasma-behandling – en stødbehandling, der kun bruger elektricitet og luft til at behandle uldfibrene. Dette giver dig et holdbart og utroligt blødt produkt.

Få 10 % rabat på din første ordre

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig en rabatkode. Samtidig får du nyheder og inspiration direkte i din indbakke.

Accepter marketingcookies for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Ret dine præferencer

DILLING er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for fremstilling af økologisk uldtøj, der holder dig varm – inderst til yderst. Vi producerer i dag økologisk tøj i ren merinould og bomuld til hele familien med fjerde generation, Morten Dilling, ved roret. Produkterne kan købes til fordelagtige priser, fordi du handler direkte hos producenten.

På webshoppen finder du blødt, åndbart og allergivenligt tøj i naturmaterialer, der er uden skadelig kemi og produceret inden for Europas grænser under gode arbejdsforhold. Langt de fleste af produkterne er svanemærkede og skånsomt farvet på DILLINGs eget farveri i Danmark.

Du finder DILLINGs produkter på følgende webshops: uk.dilling.comdilling.dedilling.sedilling.nldilling.fidilling.frno.dilling.com.