Svanemærket

Størstedelen af vores produkter er farvet på vores eget farveri i Danmark og svanemærkede. Men hvad betyder det egentlig for dig som kunde hos DILLING?

For at blive certificeret med Svanemærket er der som tøjproducent fem ting, som skal styres og kontrolleres grundigt mindst én gang om året:

  • Forsyningskæden
  • Fibre
  • Farvestoffer og kemikalier
  • Arbejdsvilkår
  • Holdbarhed

Svanemærket stiller høje krav til miljøvenlighed i produktionen. Især farvningsprocessen er underlagt strenge kriterier, hvor det for eksempel er forbudt at bruge tungmetaller. Svanemærket stiller også krav om gode arbejdsforhold for medarbejderne i produktionen. Det er vigtigt at pointere, at Svanemærket er et miljømærke og ikke et økologimærke. I forhold til økologi er kravet, at materialet blot skal indeholde minimum 10 % økologiske fibre, hvilket vi synes er for lidt.

Nedenfor vil vi behandle hvert af de fem områder:

Forsyningskæden

Svanemærket kræver, at forsyningskæden er gennemsigtig. For os betyder det, at vi ved, hvor vores økologiske merinould og bomuld kommer fra, samt hvor og hvordan det er spundet, strikket, farvet, skåret, syet, pakket, transporteret og til sidst leveret.

Fibre

I forhold til fibre er det vigtigt at bemærke, at Svanemærket er et miljømærke - frem for et økologisk mærke. Inden for tekstilindustrien kræver Svanemærket, at 10 % af de anvendte fibre er økologisk dyrket. Hos DILLING overgår vi dette krav, da de fibre, vi bruger til vores tøj og undertøj, både bomuld og merinould, er 100 % økologiske*.

Farvestoffer og kemikalier

Svanemærket stiller meget høje krav til farvestoffer og kemikalier. Det er for eksempel ikke tilladt at bruge tungmetaller eller klor (Superwash) under produktionen. Disse strenge standarder gavner både miljøet og dit helbred, da behandlinger i tekstilindustrien ikke kun kan indeholde hormonforstyrrende, men også allergi- og kræftfremkaldende farvestoffer og kemikalier. Vi forestiller os, at de færreste ønsker disse kemikalier i produktionen af deres undertøj og tøj – for slet ikke at tale om grundvandet.

Arbejdsvilkår

Svanemærket sætter standarder for arbejdsforhold gennem hele produktionsprocessen. Derfor er DILLING ikke kun ansvarlig for gode arbejdsforhold af høj kvalitet for de af vores medarbejdere, der arbejder på vores hovedkontor i Danmark, men også for at kontrollere arbejdsforholdene gennem hele produktionen. Eftersom vi ejer meget af vores egen forsyningskæde, ved vi præcis, hvor vores tøj er fremstillet, og at det er fremstillet under sikre arbejdsforhold af arbejdere, der får en rimelig løn.

Holdbarhed

Svanemærket kræver også, at produkterne er slidstærke og har en god farvefasthed. Vores produkter skal med andre ord kunne modstå almindeligt slid. Kvalitetsstandarderne er høje, og vores produkter er designet og produceret med henblik på lang levetid og holdbarhed.

Du kan finde vores licens til Svanemærket her.

*Et begrænset antal produkter i vores sortiment indeholder op mod 50 % konventionel bomuld.

Certificeringer

STANDARD 100 by OEKO-TEX® 100 (tillid til tekstiler)

I produktionen af undertøj er der brug for materialer såsom tråd, elastik, knapper, m.m. Her kan det være en udfordring at finde de rigtige partnere, der matcher vores kvalitetsstandarder og samtidig overholder vores miljøkrav. Derfor vælger vi med omhu og lægger stor vægt på certificeringer. Vi kræver som minimum, at vores materialer er Oekotex 100-certificerede. Denne standard viser, at der ikke er skadelige kemikalier i produktet. Der er dog ingen krav til, hvordan produktet er lavet.

GOTS

Vi kan ikke selv producere strømper på vores systue i Litauen. Tidligere er vores strømper blevet produceret i Kina, men i 2021 besluttede vi at skifte leverandør, og produktionen foregår nu udelukkende i Tyrkiet. Da produktionen i Tyrkiet stadig er ret ny, vil en mindre del af vores strømper stadig stamme fra produktionen i Kina. Vores strømper har altid været – og er stadig – GOTS-certificerede. Det er din garanti for, at der ikke er brugt skadelige kemikalier under produktionen, og at arbejdsforholdene, som er fastsat af 'International Labour Organisation’, overholdes.

10% rabat på din første ordre

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev. Samtidig får du nyheder og inspiration direkte i din indbakke.

Accepter marketingcookies for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Ret dine præferencer

DILLING Underwear er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for den reneste fremstilling af økologisk undertøj. Med fjerde generation ved roret producerer vi undertøj til hele familien – inden for EUs grænser og uden brug af skadelige kemikalier. Vores økologiske undertøj kan købes til fordelagtige priser, da du handler direkte hos producenten.

I DILLINGs webshop finder du blødt og lækkert undertøj forarbejdet af de bedste råmaterialer, såsom økologisk bomuld, hvor vi eksempelvis kan tilbyde toppe til damer og herreundertøj. Særligt skånsomt behandlet er vores merino undertøj af økologisk merino uld. Til outdoor aktiviteter tilbyder vi svedabsorberende og åndbart funktionsundertøj – ligeledes fri for skadelige stoffer.

Sæsoner og kategorier - Skiundertøj, Termoundertøj, Jagt tøj & Fiske tøj, Yoga tøj, Løbeundertøj og sportsundertøj, Bomuldsundertøj – til en hver sæson!, Solbeskyttende tøj, Uld nattøj, Basics.

Lær DILLING at kende – økologisk undertøj, der er yderst lækkert inderst inde. Du kan finde mere info på vores blog. Ønsker du levering til et andet land? Du kan finde DILLINGs økologiske undertøj i følgende lande: uk.dilling.comdilling.dedilling.sedilling.nldilling.fidilling.frno.dilling.com.