Sammen støtter vi Foreningen Cancerramte Børn


Vi har igen i år valgt at droppe Black Friday rabatterne og i stedet samle ind til børn med cancer. Det skyldes i høj grad en sej kvinde, som har gjort stort indtryk på os her hos DILLING.

 

Sammen støtter vi Foreningen Cancerramte Børn

Sammen støtter vi Foreningen Cancerramte Børn

 

For tre år siden blev vi hos DILLING kontaktet af en ildsjæl.
Hendes navn var Helene Rosenbrandt, og hun var en kvinde med en mission. Helene fortalte os, at hun ville sørge for, at alle børn under behandling på de danske børnekræftafdelinger ville få tilbudt en blød og hudvenlig hue. For da hendes søn som 5-årig var under behandling for leukæmi, var hans største bekymring, at han ville tabe håret, og folk ville stirre på ham. De havde svært ved at finde en kasket eller hue, som føltes behagelig på det hårløse hoved. Men det mente Helene, at der var råd for.

 

Sammen støtter vi Foreningen Cancerramte Børn

Sammen støtter vi Foreningen Cancerramte Børn

 

Helenes søn er nu sund og rask. Men Helene syer stadig huer og står i dag bag projektet komfee.dk . Et projekt som syer bløde og hudvenlige huer af det svanemærkede stof, som vi donerer fra DILLING.


Det gjorde indtryk
Helene og projektet komfee.dk har virkelig gjort indtryk på os her hos DILLING. Det er bl.a. derfor vi i år har valgt at droppe rabatterne på Black Friday og i stedet samle ind til børn med cancer. For det er de små ting, som gør en stor forskel. F.eks. Helenes hudvenlige huer. Eller en tur i biografen. Eller en weekendtur med familien og andre, som står i samme situation. Derfor samler vi i år ind til børn med cancer.


Foreningen vi sammen støtter
Ligesom komfee.dk, er Foreningen Cancerramte Børn (FCB) drevet af frivillige, som selv har oplevet cancer i familien.

”Kræft betyder store ændringer for hele familien. Det er svært for mor og far at få tid til hinanden og familiens andre børn. FCB ønsker at gøre en forskel for cancerramte børn og deres familier ved at støtte gennem netværk og gode oplevelser. Vi ved, hvordan det føles, når ens barn får stillet en kræftdiagnose - for vi har været der selv.”

Sidste år fik vi med jeres hjælp samlet 44.312 kr. ind til Foreningen Cancerramte Børn. Det var virkelig sejt! Vi fik fint besøg af Michael, som tog imod donationen, og vi fik os en god snak om, hvad pengene går til. Der arrangeres f.eks. lukkede middage og weekendture for børn med cancer og deres familier. Det kan måske virke som en lille ting, men børn i kemobehandling har ofte et lavt immunforsvar, og de bliver derfor passet i hjemmet for at være beskyttet mod smitsomme sygdomme og infektioner. Det kan være ensomt for hele familien, og derfor er foreningens arbejde med at skabe pusterum og netværk vigtigt.

Du kan læse meget mere om Foreningen Cancerramte Børn og deres forskellige arrangementer på: cancerbarn.dk .

Sammen støtter vi Foreningen Cancerramte Børn

Morten Dilling overækker donationen fra Black Friday 2017 til Michael fra Foreningen Cancerramte Børn.