Fryser du i hverdagen?

Kender du det, når man står og småfryser, mens man venter på bussen? Man trækker skuldrene godt op omkring ørerne og håber at bussen snart kommer. Dette er en af de hverdagssituationer, hvor uldundertøj ville være virkelig behjælpeligt, hvilket er hvad vi har prøvet at vise på vores nyeste billeder.

Der er kun ét problem: normalvis er det ikke så tit at man kan se folks undertøj, når de bevæger sig rundt på gader og stræder.

 

I videoen kan du se hvordan det foregik, da vi var i København for at tage de nye billeder sammen med modellerne Sofie og Alexander, fotografen Mingo samt statister fra nær og fjern.

Tanken bag

Når man producerer økologisk undertøj af naturmaterialer, er det måske mest oplagt at tage billeder af undertøjet i et idyllisk scenario i naturen – det som mange af os drømmer om at befinde os i. Hos DILLING kan vi dog konstatere, at en stor del af vores kunder bor i de større byer, og derfor bliver vores produkter formodentlig ofte brugt her.

På vores seneste fotoshoot har vi derfor valgt at fokusere på situationer, som mange støder på i deres hverdag: f.eks. cykelturen på vej til arbejde en tidlig mandag morgen; ventetiden, hvor man står og småfryser ved busstoppestedet; en tur på café med vennerne. Som du kan se i videoen, så har modellerne det godt og varmt i disse forskellige scenarier, da de har det rigtige undertøj på. De omkringstående er derimod pakket ind i tykke lag af overtøj og fryser stadig. Det er den forskel uld kan gøre, og grunden til at uldundertøj er en god hjælp i hverdagen, uanset hvor man bor.