Uld er vel uld… eller hvad?
Faktisk er der stor forskel på hvilken type uld man køber – både i forhold til kvalitet, hudvenlighed og miljø. Oftest bliver uld opdelt i ’behandlet’ og ’ubehandlet’ uld. Dette er dog lidt misvisende, da al uld i princippet er behandlet: forskellen ligger i hvilken metode der bliver brugt hertil.
Størstedelen af alt uldundertøj på markedet er fremstillet i behandlet uld. Med behandlet uld mener man typisk en uld, som har været gennem en behandling kaldet ’Superwash’. Ved en superwash behandling fjerner man først de yderste skæl/kradshår fra uldfiberen ved hjælp af en klorbehandling. Når de værste skæl/kradshår er fjernet bliver uldfiberen dernæst overtrukket med en tynd film af enten naturlig eller kunstig resin (harpiks eller en form for plastik).
Fordele:
Ulden bliver nemmere at håndtere – både for producenten og forbrugeren. Efter at ulden er overtrukket med denne tynde film af resin, bliver ulden nemlig mindre skrøbelig. Den er derfor nemmere for producenten at farve, og forbrugeren behøver ikke at være nær så opmærksom ved vask for at undgå krymp og stampning. I tillæg gør behandlingen, at ulden ikke kradser.
Ulemper:
Klorbehandlingen af ulden har en negativ betydning for miljøet, da der med spildevandet bliver udledt en del klor og AOX*. I tillæg begrænser den tynde film af resin uldens naturlige egenskaber, bl.a. evnen til at optage fugt og beskytte mod svedlugt, da sveden får svære ved at trænge ind i uldens struktur (se afsnittet om svedabsorbering og beskyttelse mod svedlugt).
*Vi har fået testet både konventionel og økologisk uld hos en tredjepart. Disse prøver viser tydeligt, at der også i produktet er et højere indhold af klor og AOX i den konventionelle uld end i den økologiske. Der findes så vidt vides ingen dokumentation for om disse stoffer, i denne mængde, er skadelige for huden eller ej. Vi har derfor sendt testresultaterne ind til både Astma-Allergi Danmark samt Miljøstyrelsen, men de har ej heller kunnet svare på herpå. Vi vil dog fortsætte vores undersøgelse og holde jer opdateret, såfremt vi finder et svar.
Ubehandlet uld (økologisk uld)
Ubehandlet uld er betegnelsen for uld, som ikke har været gennem denne miljøbelastende superwash behandling, men i stedet er behandlet skånsomt uden at ændre på uldens struktur.
DILLINGs økologiske linje er et eksempel herpå. Da vi ikke bruger superwash hertil, men stadig gerne vil opnå en blød kvalitet, gennemgår vores økologiske uld i stedet en enzymbehandling for at fjerne skæl/kradshår fra uldfiberen. Til de lidt mere nørdede så er det helt specifikke enzym der bliver brugt et miljøvenligt enzym, som også er meget brugt i vaskepulver. Enzymet nedbryder proteiner ved at angribe peptidbindingerne og i den helt rigtige proces kan man gå ind og bruge enzymet til at glatte uldfiberen ud, således at ulden hverken kradser eller filtrer.
Fordele:
Da man med en enzymbehandling fjerner kradshårene mere effektivt end ved en klorbehandling, mærkes ulden dejligt blød – der er således ikke behov for at dække uldfiberen med en film af resin. Dette gør, at ulden bibeholder sine naturlige egenskaber til at optage fugt, regulere kropstemperaturen samt beskytte mod svedlugt. I tillæg er denne behandling meget skånsom ved miljøet, da der ikke bliver udledt miljøbelastende kemikalier med spildevandet.
Ulemper:
Da enzymbehandlet uld ikke er indkapslet i en film af resin er den mere skrøbelig i vask end superwash-behandlet uld. For forbrugeren betyder dette, at man skal være mere påpasselig med at følge pleje- og vaskeanvisningerne for produktet. Med DILLINGs økologiske uld er det dog ikke sådan at alt skal håndvaskes – vores økologiske produkter kan sagtens holde til en tur i vaskemaskinen, så længe dette foregår på uldprogram ved 30° med uldvaskemiddel.
Uldens naturlige egenskaber
Begge uldtyper har nogle gode, naturlige egenskaber – men som vist på illustrationen er disse dog bedst bibeholdt ved behandlinger, hvor ulden ikke bliver indkapslet i en film af resin.
Temperaturregulering
Uld er et fremragende materiale til isolering: det kan holde dig kold når det er varmt og varm når det er koldt. Uldundertøj kan dermed bruges året rundt – mange vil dog foretrække en lidt tykkere version i vinterhalvåret og en tyndere uld i sommerhalvåret.
Svedabsorbering
Uld kan fra naturens side optage helt op til 33% fugt af sin egenvægt uden at føles våd. Dette gør, at uld er ideel til sport, både sommer og vinter, da den suger sveden væk fra kroppen og huden dermed forbliver tør. Denne egenskab er endvidere attraktiv til baby- og børnetøj, da det betyder at de små kan skifte mellem aktivitet og stilstand, uden at du behøver at bekymre dig om fugtigt tøj, som kan medføre forkølelse.
Beskyttelse mod svedlugt
Måske har du før hørt at uldundertøj beskytter mod svedlugt – men undret dig over, hvordan det nu kan være? Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at sved ikke har nogen lugt i sig selv. Det er først når sveden ligger på huden, og den bliver angrebet af bakterier, at den kendte svedlugt opstår. Når uld optager sved, som beskrevet ovenfor, så bliver denne bundet i uldens struktur. Her kan bakterierne ikke trænge ind og de kan derfor ikke få sveden til at lugte grimt. Ulden hjælper således med at forebygge svedlugt og dit uldundertøj kommer ikke til at lugte surt, som f.eks. polyester har tendens til.
Mange tror at uld ikke lugter, fordi der i ulden sidder rester af lanolin fra fåret. Lanolin er en slags vandafvisende voks som fåret producerer. I naturen sikrer dette, at fårets uld ikke bliver gennemblødt, men når man skal bruge ulden til tøj bliver denne voks altså ofte vasket helt ud.
