Skal uld altid vaskes i hånden? Er uld kun til vinterbrug? Findes der uld, der ikke kradser? Det kan være svært at gennemskue, hvad der er fup og fakta, når det kommer til uldtøj, men vi guider dig gennem de mange påstande og afliver uld-myterne.

”Du må aldrig vaske uld i vaskemaskinen” – og 4 andre myter om uld, du sikkert har troet på
Du har sikkert hørt, at uld er besværligt at vaske. Du har garanteret også en idé om, at uldtøj er noget, der hører vintermånederne til, og at det er alt for varmt til sommerbrug. Muligvis har du også fået fortalt, at du skal passe på med at vænne dine børn til uldtøj, for hvis de først er begyndt at bruge uld, er der ingen vej tilbage.Men er det overhovedet sandt?
Vi har set nærmere på fem udbredte påstande om uld – som i virkeligheden ikke er andet end myter.
1. Uld er for varmt
Det er helt korrekt, at uld kan hjælpe dig med at holde varmen, når temperaturerne udenfor er kolde. Men faktisk har uld også den modsatte effekt: Det hjælper dig med at køle lidt ned, hvis du har det for varmt. Uld er altså temperaturregulerende og kan sagtens bruges, selv om vi har plusgrader. Desuden er uld absorberende og sørger for, at du holder dig tør – selv når du sveder. Så glem den gamle tommelfingerregel, der siger, at du kun skal bruge uld i de måneder, der ender på r. Uld kan du bruge hele året.2. Uld kradser
Hvad er merinould?
Du husker måske, hvordan uldsweatrene fra din barndom kradsede og var ubehagelige at have på. Men der er sket meget med uldproduktionen de seneste år, og i dag findes der masser af uldtøj, som ikke kradser. Hos DILLING kan du fx købe blødt uldtøj i merino uld. Merino uld kommer fra merino får og er en meget tynd og fin uldkvalitet. Ulden har gennemgået en miljøneutral behandling, der har fjernet kradshår, og tøjet føles derfor lækkert og rart at have på. Hvis du vil forkæle dig selv med endnu mere blødhed, kan du gå efter tøj, der ikke er ren uld, men fx også indeholder silke. Desuden er det værd at være opmærksom på, at uld sjældent kradser, når det bliver varmt. Derfor er det en god idé at have uldtøjet på i fem minutter og lade det blive varmet op, inden du giver det stemplet ’Duer ikke – det kradser’.