Birthe

Farvemester

Da krisen ramte fandt vi succesen over en kop kaffe

Det er det milde blik og de rolige hænder, som en gang imellem hæves for at understrege en vigtig pointe, man først lægger mærke til. Men det er også set og sket meget afgørende hos Dillings farveri, hvor farvemester Birthe Jensen om et par år kan fejre 40-års jubilæum. Hun har ingen anelse om, hvor mange kilometer uld og bomuld, der gennem tiden er gået gennem hendes hænder. Men det er en del, og det er også et af de afgørende nedslag i historien om Dilling. For tilbage i 1985 fik Birthe en meget kraftig allergi, hvor luftvejene blev påvirket.

“Jeg kunne ikke tåle formaldehyd, som vi brugte i farvningen. Personlig slog det mig helt ud, for så var jeg nødt til at sige mit job op, hvis jeg ikke skulle blive endnu mere syg. Men så kom jeg til at tænke på, at hvis jeg fik allergi af farverne, så ville vores kunder jo også blive syge. Heldigvis tænkte min daværende direktør, Villy Bertelsen, det samme.“

Så kom jeg til at tænke på, at hvis jeg fik allergi af farverne, så ville vores kunder jo også blive syge. Heldigvis tænkte min daværende direktør, Villy Bertelsen, det samme.

Birthe

Farvemester

Birthe og Villy tog en konsekvent - men også dyr - beslutning om, at de ikke længere ville benytte farver med tungmetaller. Det betød en masse for Birthe, for kundernes sundhed, og for miljøet. Men det blev dyrere at bruge naturlige farvestoffer, og nogle farver, som for eksempel turkis, kunne slet ikke skabes længere. Og alt det skete i en tid, hvor der nok kom mere og mere fokus på miljø og sundhed, men også efterspørgsel på billigere og billigere undertøj.

“Det var, den gang og som nu, utroligt inspirerende at arbejde med de kvalitetskrav, som Villy Bertelsen, og efterfølgende sønnen Morten Dilling ønsker. De første mange år var det svært, og vi var ved at lukke flere gange. Men i dag kan jeg se, at dét mod er blevet vores succes. Vi er det ene af blot to tilbageværende farverier i Danmark, og vi er de eneste Svanemærkede. Alle andre har for flere år siden flyttet deres farverier til Østeuropa eller Fjernøsten,“ fortæller Birthe.

At gå mod strømmen med succes i afgørende øjeblikke har defineret Birthes karriere. Det er der blevet lagt mærke til hos konkurrenterne, som flere gange har tilbudt hende job. Men hun har aldrig rigtigt været fristet. Hun har haft al den frihed og et ansvar, som hun kunne drømme om.

“På et tidspunkt så det rigtigt skidt ud for virksomheden. Men så satte Villy Bertelsen og jeg os ned over en kop kaffe og besluttede os for, at vi ville skabe verdens reneste undertøj, selv om ingen efterspurgte det. Jeg foreslog at vi begyndte at arbejde med enzymer for at gøre ulden blød. Det tog mange forsøg, før vi fandt formlen, men der var altid opbakning fra ledelsen, selv om det kostede på bundlinjen. I dag er det et af fundamenterne i vores succes med Dilling, hvor vi kan sikre alle processerne i vores bæredygtige produktion.“

Nok er Birthe lige så stille ved at gå ned i tid på vej mod pensionen. Men tanken om endnu renere produktion fortsætter.

“Jeg har ikke sagt noget om det til Morten Dilling endnu. Men mon ikke der kommer en ide og test eller to om ny bæredygtig produktion. Lad os se,“ siger Birthe og smiler med øjnene, mens hun folder hænderne foran sig.

Få 10 % rabat på din første ordre

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig en rabatkode. Samtidig får du nyheder og inspiration direkte i din indbakke.

Accepter marketingcookies for at tilmelde dig nyhedsbrevet

Ret dine præferencer

DILLING er en dansk familievirksomhed med lange traditioner inden for fremstilling af økologisk uldtøj, der holder dig varm – inderst til yderst. Vi producerer i dag økologisk tøj i ren merinould og bomuld til hele familien med fjerde generation, Morten Dilling, ved roret. Produkterne kan købes til fordelagtige priser, fordi du handler direkte hos producenten.

På webshoppen finder du blødt, åndbart og allergivenligt tøj i naturmaterialer, der er uden skadelig kemi og produceret inden for Europas grænser under gode arbejdsforhold. Langt de fleste af produkterne er svanemærkede og skånsomt farvet på DILLINGs eget farveri i Danmark.

Du finder DILLINGs produkter på følgende webshops: uk.dilling.comdilling.dedilling.sedilling.nldilling.fidilling.frno.dilling.com.