
Det første skridt til en holdbar garderobe er god pleje. Når du investerer i tidløse produkter af høj kvalitet og passer godt på dit tøj, kan du være med til at reducere forbruget og dermed belastningen på vores klima.
Med to årlige kollektioner og mange produkter, der går igen, sigter vi altid efter at designe tidløst tøj, som du kan bruge i årevis. Vi har mere end et århundredes ekspertise inden for produktionen af holdbart tøj og undertøj i økologiske og naturlige materialer.
Opbevaring:
Læg dit uldtøj fladt til tørre. Det har bedst af at blive opbevaret i et skab eller en skuffe, hvor du folder og stabler det pænt. På den måde bibeholder tøjet sin form. Om sommeren er det en god ide at opbevare dit uldtøj på særlig vis for at undgå møl. Læs vores guide til at undgå møl her.Vask og tørring:
Merinouldtøj kræver mindre vask, da det fra naturens side er antibakterielt og mindsker lugt. Derfor anbefaler vi at vaske dit uldtøj så lidt som muligt og i stedet udnytte merinouldens fantastiske selvrensende egenskaber ved blot at lufte tøjet, før du lægger det tilbage i skabet. Hvis dit tøj trænger til en vask, kan du følge denne hurtige vaskeguide:- Maskinvask på uldprogram ved 30 grader
- Håndvask i lunkent vand
- Brug uldvaskemiddel


Pilling (fnug og fnuller):
Naturlige materialer som merinould har en tendens til at producere overskydende uld, også kendt som pilling. Det er uundgåeligt, når du har med ubehandlede, naturlige materialer at gøre. Der er dog flere måder at fjerne overskydende pilling forsigtigt og nemt. Du skal blot børste overfladen forsigtigt med en børste eller kam.Reparation:
Dit tøj er en investering. Skulle uheldet være ude, og der kommer et hul i dit tøj fra DILLING, kan en lille reparation ofte forlænge dets levetid. Derfor tilbyder vi små patches i forskellige farver og kvaliteter, som du nemt kan reparere dit tøj med. Har du brug for en patch, kan du blot kontakte vores kundeservice på service@dilling.comI vores repair guide her kan du se, hvordan du kan reparere dit tøj med patches og lave synlige reparationer (visible mending).
Giv det videre:
Når du ikke længere har brug for dit tøj, kan du give det videre til en anden, som kan få glæde af det. Der er mange måder at gøre det på. Du kan give dit baby- og børnetøj videre til næste generation eller til venner. En anden mulighed er at donere tøjet til velgørenhed, så andre kan drage fordel af at bruge det.
